Frimureriet er en traditionel vej og udtrykker sig gennem symboler og allegorier. Det er en vej til selverkendelse og til personlig udvikling gennem fordybelse og ved at tjene andre. Det er en vej hen mod sandheden, men det er ikke selv sandheden. Det accepterer ikke dogmatisme og bekender sig derfor ikke til en bestemt religion eller politik. Det er en slags skole, som sammenfører mennesker gennem devisen ”Frihed, Lighed og Broderskab”, en filosofisk skole, hvor frimureren lærer, hvordan man kan nå selv-erkendelse og selv-udvikling gennem levevis, gennem undervisning og fordybelse i livets store spørgsmål (Hvorfra? og Hvortil?), for sin egen skyld og til samfundets bedste. På den måde vil den frimurer, der arbejder målrettet og vedholdende, en dag nå sandhedens bolig og se en stråle af lyset. Frimureriet tilbyder sine symboler og allegorier, sine ceremonier og sin historie, men det er op til frimureren selv at uddrage visdommen deraf. Sandheden præsenteres ikke på et sølvfad, men vil åbenbares for den, som arbejder seriøst for at få den at se.
En frimurerorden er en samling af mennesker, som forsøger at praktisere frimureriets idealer, og som mødes regelmæssigt i loger for at udføre ceremonier, der udtrykker disse idealer, for at studere sammen og for socialt samvær og diskussioner med ligesindede.
Det Internationale Fælles Frimureri ”Le Droit Humain” er en international frimurerorden med hovedsæde i Paris, stiftet i 1893. Ordenen udmærker sig ved som den eneste i verden at optage både mænd og kvinder på lige vilkår og er åben for alle ærlige og oprigtige mennesker over 18 år, uanset race, religion eller samfundsstilling.
Den grundlæggende forskel er, at Fælles Frimureriet som sagt optager både mænd og kvinder på lige fod, men også at mænd og kvinder sammen udfører det ceremonielle arbejde i logen og er fælles om alle ansvar og pligter. Andre ordener optager kun mænd, nogle få kun kvinder. Og så findes der ordener, som optager både mænd og kvinder, men hvor kønnene arbejder adskilt.
”Le Droit Humain” har loger i mere end 60 lande.
Det er fransk, og direkte oversat betyder det ”menneskeretten”. Det henviser til naturlovene og den højere retfærdighed eller mening med menneskehedens liv, til forskel fra de menneskeskabte love. Det betegner den ret og det ansvar, som hvert enkelt menneske fødes med, for eksempel de grundlæggende rettigheder, der citeres i den amerikanske Uafhængighedserklæring:
”Vi anser disse sandheder for at være selvklare, at alle mennesker er skabt lige, at de af Skaberen er blevet givet visse umistelige rettigheder, blandt disse Livet og Friheden til at søge efter Lykke”
De kan udtrykkes på mange måder, hvor ”Frihed, Lighed og Broderskab” som før nævnt er en af dem: ”Frihed” for den enkelte til at følge sin egen samvittighed og udvikle sin intellektuelle formåen. ”Lighed” til at indse, at alle mennesker er lige i fysisk, mental og åndelig natur og fortjener respekt. ”Broderskab” som et gensidigt ansvar for at støtte og hjælpe hinanden.
Nej. Frimureri beskæftiger sig med livets fundamentale spørgsmål og kan måske på den måde i en vis betydning omfattes af ordet ”religion” som begreb. Frimureriet arbejder til ”Den Store Verdens-Arkitekt”s ære (et poetisk udtryk for en kosmisk, skabende og vejledende intelligens), og til ”menneskehedens fuldkommenhed”. Uanset, så er frimureriet ikke en religion, og frimurere tilhører alle verdens religioner – eller slet ingen. Frimureriet har ingen dogmer eller doktriner, som styrer de enkelte frimureres livsopfattelse eller tro, og det er en vigtig faktor, når man søger efter Sandheden.
Arbejder man til ”Den Store Verdens-Arkitekt”s ære, er det nødvendigt at tro på et skabende princip, en form for åndelig intelligens, som styrer Universet. Hvordan man tror, eller hvordan man tænker sig dette, det er hver enkelts egen sag. Det sprog, som anvendes til at beskrive det, er ofte højtideligt, billedligt og poetisk – som altid, når sådanne tanker og idéer beskrives. Frimurere tænker sig Gud på mange forskellige måder ud fra hver deres baggrund, og de taler om Gud på en symbolsk måde.
Frimureriet, som vi kender det i dag, stammer oprindeligt fra middelalderens murerlaug, i særdeleshed fra kirkebyggerlaugene, hvis medlemmer havde det privilegium at rejse frit omkring og udføre deres håndværk. Af den grund blev de af deres mindre heldige, stavnsbundne kolleger kaldt for ”frie murere”.
I starten var disse laug – eller loger, som de også kaldte sig, kun ”operative”, altså alene samlet omkring at få løst den aktuelle byggeopgave, men sidst i det 17. århundrede delte de sig i to dele, hvor den ene stadig havde det praktiske byggeri, og den anden helt hengav sig til moralsk og symbolsk opbygning af sine medlemmer og åbnede op for andre end murere. Disse fik navnet ”spekulative mure-re”, og frimureriet i dag er en videreførelse af deres arbejde, som har rødder langt tilbage i tid, blandt andet til de gamle mysterieskoler i Grækenland og Ægypten.
Den første storloge blev grundlagt i London i 1717 ved, at et antal spekulative loger slog sig sammen, og sådan startede frimureriet som organisationsform i nyere tid.
Det centrale symbol i frimureriet er bygningen af Kong Salomons tempel, og forskelligt værktøj og aktiviteter fra murerfaget anvendes symbolsk i frimureriet.
Her kan ske tre forskellige ting. Først og fremmest er det en symbolsk fremstilling efter et givet mønster, en slags drama, som fremstiller forskellige hændelser, der er knyttet til førnævnte tempel, og som har en allegorisk og symbolsk betydning. En sådan dramatiseret fremstilling er også typisk for møder, hvor nye medlemmer optages i Ordenen, eller hvor frimurere indvies i en højere grad.
Logemødet omfatter også emner, som enhver organisation eller forening skal behandle – praktiske, administrative ting såsom godkendelse af referat og lign.
For det tredje omfatter frimurermødet en belæring eller et foredrag, som har at gøre med symbolikken eller udøvelsen af frimureri.
Mødet afsluttes med kaffe/the og lidt at spise, det såkaldte brodermåltid.
De skandinaviske loger ejer ikke selv fast ejendom, men har lejet sig ind passende steder, hvor logens medlemmer forud for hvert møde opbygger et særligt rum, et tempel, hvor hver ting og hver tings placering har sin helt egen symbolik.
De tidlige spekulative murere synes at bygge videre på endnu tidligere former for idéer og tanker, særlig de symbolske tolkninger af billeder og geometri, og for filosofi. Disse interesser forbinder tematisk frimureriet med en række bevægelser fra antikken gennem middelalderen og fremefter: Østens og det gamle Grækenlands og Ægyptens mysterieskoler, den pythagoræiske skole, Platon og ny-platonikerne, gnostikere, hermetikere, tempelriddere, kabbalister og rosenkreutzere – for nu at nævne nogle få.
En frimurer forventes at leve som et ordentligt menneske – altså arbejde med at forsøge at udvikle sig for at opnå selverkendelse, at søge veje til at hjælpe andre, at respektere ethvert synspunkt og at holde sine løfter.
En frimurer forpligter sig derudover til at betale sit frimurerkontingent og til at deltage i alle møder i sin loge – ca. en gang om ugen undtagen i juni/juli/august – medmindre der er en gyldig grund til at melde afbud.
Nej, bestemt ikke. En sekt er en religiøs gruppe, særligt en, der har skilt sig ud fra en anden gruppe. Frimureriet er ikke en religiøs gruppe overhovedet. Det er heller ikke hemmeligt. Frimureriet har visse hemmeligheder, som ikke offentliggøres af ceremonielle grunde, men frimurere har aldrig forsøgt at skjule frimureriets eksistens. Dog er medlemslisterne ikke offentligt tilgængelige, da det er en privatsag for hver enkelt, hvem man vil fortælle, at man er frimurer, ligesom med så meget andet, man kan være medlem af.
Gennem tiderne har frimurere måske nok været lidt tilbageholdne med at fortælle om deres medlemskab – belært blandt andet af de forfølgelser, som frimurere udsattes for under nazismen og anden verdenskrig. Og endnu længere tilbage i tiden, hvor frimurere forfulgtes af Inkvisitionen.
Frimureriet holder først og fremmest sine ritualer hemmelige for ikke at ødelægge oplevelsen for den, der skal optages. Samtidig bliver frimureriets hemmeligheder en forenende mekanisme for frimurerne. Hemmelighederne er symboler for det i livet, som ikke kan beskrives i ord eller berettes for andre. Men når flere har samme dybe oplevel-ser, så kan de kommunikere disse med hinanden gennem symboler, som så bliver hemmelige for dem, der ikke har haft disse oplevelser.
Frimureriet er ikke okkult i den moderne betydning af ordet, som blandt andet henviser til spådomskunst, djævledyrkelse, overnaturlige fænomener og den slags, som frimureriet tager afstand fra. I den oprindelige mening betød ordet ”noget skjult” eller ”hemmeligt”, på samme måde som esoterisk betyder ”noget indre” eller ”for den indviede”. Som tidligere nævnt, så har frimureriet sine hemmeligheder, og de er til for dem, som er indviede i dem.
Nej. En frimurer har sin frihed til at tilhøre et hvilket som helst politisk parti, men forventes at overholde sit lands love og forordninger. Fælles Frimureriet har ingen politiske mål eller interesser, og frimurere diskuterer traditionelt ikke politik ved sine møder, for netop ikke at lade politik forstyrre harmonien blandt frimurerne.
Verden rundt er der mange forskellige ordener. Fælles Frimureriet ”Le Droit Humain” er nok den mest fremsynede frimurerorden, fordi den optager både mænd og kvinder, som arbejder på lige fod.
Ja. Fælles Frimureriet i Danmark anerkender blandt andet Den Danske Frimurerorden (selv om det omvendte ikke er tilfældet) og accepterer mandlige frimurere som besøgende, hvis de kan bevise, at de er medlemmer af en sådan loge, og har et besøgsbrev fra egen loge, behørigt underskrevet. De kan også blive accepteret som affilierede medlemmer, hvis de ansøger om det. Den Danske Frimurerorden accepterer derimod ikke besøg af kvinder og anerkender heller ikke kvinder som frimurere. Herudover kan der være andre loger eller ordener, hvor besøgsaftaler er indgået.
En ceremoni styres af sit ritual, næsten ligesom et teaterstykke styres af sit manuskript. Den skotske ritus er et sådant ritual og styrer Fælles Frimureriets ceremonier.
Kirkens gudstjeneste har sit ritual, og forskellige kirkelige retninger har forskellige typer af ritualer og ser derfor forskellige ud.
Indvielsen er en formel, ceremoniel optagelse af et nyt medlem i Fælles Frimureriet, hvor visse af frimureriets skikke og hemmeligheder forklares for det nye medlem. Det er som et drama, hvor den, der skal indvies, er hovedperson. For at opleve indvielsens fulde virkning bør man ikke i forvejen forsøge at få rede på, hvad der skal ske. Indvielsens største virkning er nemlig overraskelsesmomentet. Ordet indvielse er det samme som ”initiering” og betyder billedligt ”at gå ind”.
Fælles Frimureriets indvielser hviler på respekt for det enkelte menneske og omfatter ikke noget, som på nogen måde kan virke ydmygende eller stødende på det nye medlem.
Under indvielsesceremonien skal kandidaten højtideligt sværge at stræbe efter at leve et liv i overensstemmelse med frimureriets idealer, at holde på hemmelighederne og at være tro på alle måder. Dette løfte gives til den Højeste i Universet og til sit eget indre og er på ingen måde uforeneligt med egen moral, sociale eller religiøse pligter.
Frimureriet er et særligt system af symboler med det særlige formål for den enkelte at udvikle sig og opnå fuld selv-erkendelse og at tjene andre. Selv om man ikke normalt tænker over det, så er der symboler overalt. Livet er struktureret af symboler på næsten alle områder. Frimureriet anvender visse særlige symboler til at udtrykke sine idéer og idealer.
De to kendteste frimurersymboler er den rette vinkel og passeren, som de også ses i ”Le Droit Humain”s logo. Den rette vinkel kan siges at repræsentere materien og passeren at repræsentere ånd og bevidsthed. Det er én tolkning af disse symboler, men der findes et utal af tolkninger. Det faktum, at den rette vinkel og passeren så ofte vises sammen, antyder, at materie og ånd er gensidigt afhængige af hinanden.
Som nævnt har Ordenen sit hovedsæde i Paris, hvor den blev grundlagt. Den højeste myndighed er Det Højeste Råd, som består af repræsentanter fra hele verden. Formanden for dette råd er administrativ chef og Ordenens højeste ceremonielle embedsmand. Et land med mindst fem Fælles Frimurerloger og mere end 100 medlemmer kan blive en selvstændig federation med egen administration, som bestemmer i ceremonielle spørgsmål og repræsenterer landet i Det Højeste Råd. Logerne er grundlaget for alt frimurerarbejde, og hver frimurer tilhører en lokal loge. I Danmark er der tre sådanne loger – en i Aalborg, Århus og København. I Norge er der en loge i Stavanger og en i Trondheim. I Sverige er der en loge i Stockholm. Danmark, Norge og Sverige udgør sammen den Skandinaviske Federation.
Den Skandinaviske Federation har ikke et kontor med ansatte til at ordne logens sager. Dette varetages af den enkelte loges medlemmer, der for et år ad gangen vælges til forskellige embeder, herunder en kasserer og en sekretær, som i deres fritid varetager de administrative opgaver. Andre har ceremonielle opgaver som for eksempel ceremonimester.
Logens formand, som vælges demokratisk af medlemmerne for et år ad gangen, har både ceremonielle og administrative opgaver og kaldes Mester. Visse funktioner i logen vælges af medlemmerne, men de fleste udpeges af Mesteren for et år ad gangen.
Beslutninger om logen tages i logens Styreråd, som mødes en gang om måneden. Det er sammensat af nogle af logens embeder, altså de medlemmer, som Mesteren har udpeget til disse hverv. Ledelsen er således både demokratisk og hierarkisk, idet Mesteren er valgt ved skriftlig afstemning blandt medlemmerne og derefter udpeger logens embeder. Begge dele for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Ja, der er tre grundlæggende grader: 1. grad er lærlingegraden, som er begyndelsesstadiet for frimureren, hvor man lærer de grundlæggende ting om frimureriet og 1. grads særlige budskab. Her har man ikke stemme- eller taleret. Herefter 2. grad – svendegraden, som er et mere avanceret lærestadie, hvor medlemmet kan udføre visse opgaver og deltage i diskussionerne på en mere indgående måde. Svendene har tale- og stemmeret. Til sidst 3. grad – mester-murergraden, hvorefter medlemmet kan deltage i logens arbejde på alle planer.
Herudover findes der en hel del højere grader og diverse sidegrader.
Alle kvinder og mænd kan ansøge om medlemskab, når de er fyldt 18 år, er fri (altså ikke har nogen personlige pligter eller begrænsninger, der forhindrer dem i at fungere som frimurere) og er af godt rygte (altså ikke har noget udestående med andre mennesker eller samfundet og sympatiserer med og er villige til at forsøge at leve i overensstemmelse med Fælles Frimureriets idealer).
Man henvender sig af egen fri vilje med sit ønske om at blive medlem til en frimurer, man kender, eller pr. e-mail til: Kontakt@droit-humain.dk
Derefter vil man blive kontaktet og får mulighed for at drøfte, hvad et medlemskab indebærer, med nogle af logens medlemmer ved et besøg hjemme hos sig selv. Man skal også udfylde en ansøgningsblanket, hvor man skal redegøre for sine hensigter med medlemskabet og sine forventninger. Medlemskabet er forpligtende i mindst 3 år, og det er derfor vigtigt, at den enkelte er helt klar over, hvad det indebærer.
Det kan tage et godt stykke tid, måske op til ½ år, afhængig af på hvilken tid af året processen starter. Dette sker med velberåd hu for at være sikker på, at ansøgeren ikke handler overilet, men i sit inderste nærer et oprigtigt ønske om at blive frimurer.
Der betales et månedligt beløb, som holdes så lavt som overhovedet muligt, idet alene de faktiske omkostninger skal dækkes (husleje, udstyr, brochurer m.v.)
Herudover betales et beløb for optagelsen samt for hver af de senere indvielser
På hvert logemøde indsamles endvidere frivillige bidrag til godgørende formål.
Ingen specielt. Det er altid bedst, hvis man kommer helt uforberedt til sin indvielse, da frimureriets indvielser bygger på denne overraskelseseffekt.
Der findes mange lærerige bøger, og de vil blive præsenteret for frimureren undervejs i forløbet frem mod selv-erkendelse og højere grader.
Har du yderligere spørgsmål, og / eller har du fået lyst til at blive frimurer, kan du kontakte os på nedenstående e-mail, uanset hvor i Danmark du bor. Så vil du høre fra os snarest muligt.
Skriv til: Kontakt@droit-humain.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Loge Odin, København Odin@droit-humain.dk
Loge Hermes, Århus Hermes@droit-humain.dk
Loge Parsifal, Aalborg Parsifal@droit-humain.dk
